Blogindlæg
Kender du din hudtype?
Mange tror, de kender deres hud. Men i virkeligheden bliver hudtype og hudtilstand ofte forvekslet og det kan gøre det svært at vælge de rigtige produkter.
I denne korte guide gennemgår vi de mest almindelige hudtyper og hudtilstande, så du nemmere kan forstå din hud og dens behov.

Hvad er forskellen på hudtype og hudtilstand?
Hudtype er den grundlæggende hud, du er født med. Den ændrer sig yderst sjældent.
Hudtilstande kan derimod ændre sig over tid og påvirkes af f.eks vejr, stress, hormoner og de produkter, du bruger.
👉 Du har altså én hudtype, men kan have flere hudtilstande på samme tid.
Hudtyper
Tør hud
Tør hud mangler olie og kan føles stram, ru eller skællende. Den har ofte brug for ekstra næring og beskyttelse.
Typiske kendetegn:
– Stram eller ru fornemmelse
– Fine linjer kan være mere synlige
– Kan føles sensitiv
Ingredienser som er gode til tør hud:
- Ceramider - styrker hudens barrier
- Sheasmør – nærer og blødgør huden
- Squalane – giver fugt og smidighed uden at føles tung
Fedtet hud
Fedtet hud producerer mere talg end gennemsnittet, hvilket kan give glans og tendens til tilstoppede porer.
Typiske kendetegn:
– Skinnende hud, især i T-zonen
– Synlige porer
– Tendens til urenheder
Gode ingredienser til fedtet hud:
- Niacinamid – regulerer talgproduktion
- Salicylsyre – renser porerne i dybden
- Letvægts-fugtgivere (fx aloe vera) som fugter uden at fedte
Kombineret hud
Kombineret hud er en blanding – typisk fedtet i T-zonen og mere tør eller normal på kinder.
Typiske kendetegn:
– Glans i pande, næse og hage
– Tørre eller normale kinder
– Skiftende behov i ansigtet
Gode ingredienser til kombineret hud
- Niacinamid – balancerer både tørre og fedtede områder
- Hyaluronsyre – fugter uden at tilstoppe
- Panthenol – beroliger og styrker huden
Er du stadig i tvivl?
Det er helt normalt. Mange har en kombination af hudtyper og hudtilstande, og derfor kan det være svært selv at vurdere, hvad huden egentlig har brug for.
👉 Derfor har vi lavet en hudtypetest, som hjælper dig med at finde netop din huds behov – og giver dig personlige produktanbefalinger.














